Det betyder, at bloggen skifter navn og fremover vil hedde Østerbro Biblioteks blog. Den fortsætter dog her på siden, så hvis du har bogmærket denne side eller abonnerer på vores rss-feed, behøver du ikke foretage dig noget. Hvis ikke, så skynd dig at komme i gang. Feedet findes i menuen til højre.
Biblioteket er næsten færdigt, men der mangler stadig nogle småting og et par store opgaver. Den ene store opgave er at revidere på hylderne, hvilket vil sige at stille materialerne i den rigtige rækkefølge. Det er et enormt stort arbejde, da vi samler de almindelige bøger og bøger i stort format, som førhen stod adskilt.Den anden opgave er at gennemgå hele biblioteket og fremfinde alle de materialer, som vores mange brugere har bestilt i løbet af lukkeperioden. Der er tusinder af bestillinger, så det er et arbejde, der også vil pågå efter åbningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar