Åbning v/ Australiens ambassadør Sharyn Minahan og biblioteksleder Sanne Caft samt minikoncert på didgeridoo v/ Martin Boris.
Martin Boris giver prøver på det urgamle blæseinstrument didgeridoo. Han har den seneste tid spillet til flere arrangementer, hvor Australien har været temaet, bl.a. udstillinger og ferniseringer samt ved et stort arrangement ifm. det royale bryllup i maj 2004.
Tirsdag d. 8. september kl. 16.00
Foredrag: ”Australsk litteratur før og nu”v/ Ulla Rahbek, adjunkt i Postkoloniale Studier, Københavns Universitet.
Ulla Rahbek vil med uddrag fra den australske litteraturhistorie pege på, hvad der er typisk for australsk litteratur, hvad der har optaget forfatterne gennem tiderne, og hvordan litteraturen har forholdt sig – og stadig forholder sig – til det australske land og dets mange indbyggere, både den oprindelige urbefolkning, de europæiske indvandrere og nutidens multikulturelle demografi.
Onsdag d. 9. september kl. 16.00
Vinforedrag og vinsmagningv/ Peter Kjelgaard Andersen, World of Wine.
Entré: 30 kr. (billetter købes ved bibliotekets skranke)
Kom og smag forskellige australske vine og hørom vinfremstilling og vinproduktion i Australien. Smagningen vil blive krydret med en lille PowerPoint-præsentation, der viser lidt af den australske natur.
Torsdag d. 10. september kl. 16.30
Foredrag: ”Australiens oprindelige befolkning – et blik ind i en spændende kunstog kultur”v/ Hanne Bache, cand. mag., forfatter, foredragsholder, rejseleder og bestyrelsesmedlem i Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening.
Hanne Bache har været fascineret af Australiens oprindelige befolkning, lige siden hun for godt tyve år siden kom til landet første gang. Det er efterfølgende blevet til mange ophold ”down under”, og hun har besøgt flere aboriginale bosættelser, hvor hun blandt andet har samlet materiale til sin bog "Australsk Aboriginal Kunstog Kultur", som udkom i 2000.
I hendes foredrag vil man kunne få et blik ind i aboriginernes spændende kultur, som er den længst levende ubrudte kultur i verden. Hun vil i særlig grad beskæftige sig med den traditionsbundne kunst og med eksempler forklare det helt specielle billedsprog.
Kl. 18.00 Filmforevisning
”Ten Canoes” (90 min.)
I Australien hedder urbefolkningen aboriginer, og hos dem er det tilladt at have mere end én kone. Da en stammeleder finder ud af, at hans yngste bror er vildt betaget af hans yngste kone, beslutter han at fortælle en historie, som sætter hele den problematiske situation i perspektiv.
Det er en historie, som kommer rundt i mange hjørner af livet som aboriginer.
Fredag d. 11. september kl. 14.00
Filmforevisning: ”Australia” (166min.)
Lady Sarah (Nicole Kidman) arver uventet en kæmpe australsk farm. Ret hurtigt står det klart, at grådige kvægbaroner står på spring for at overtage jorden, så Sarah hyrer den rå cowboy Drover(Hugh Jackman) til at hjælpe sig. Sammen beslutter parret sig for at drive 2.000 stykker kvæg tværs over den australske ødemark. En tur der byder på både eventyr, romantik og farer.
Lørdag d. 12. september kl. 10-12
Boomerangopvisning i Fælledparken (hvis vejret tillader det)v/ Dansk Boomerangklub.
Ordet ”boomerang” er hentet fra aboriginernes betegnelse for dette kastevåben, som den dag i dag er et vigtigt element i aboriginernes kultur. Se og prøv kunsten at kaste en boomerang, når Dansk Boomerangklub giver opvisning for børn og voksne på græsarealet ved Pavillonen i Fælledparken.
2 kommentarer:
Jeg glæder mig til at komme forbi og genopfriske lidt af den australske stemning fra min ferie i 2000.
Vera
Vi glæder os til at se dig, Vera. Som du kan se i et nyere blogindlæg, er biblioteket pyntet med australske effekter, og jeg er sikker på, at diverse arrangementer vil give en rigtig god stemning fra Down Under.
Med venlig hilsen
Martin Schmidt-Nielsen
Østerbro Bibliotek
Send en kommentar